Sponsorrater politik

 
Indledning om sponsorpolitik
Klubben er åben over for samarbejde med private virksomheder i det omfang, det bidrager til klubbens formål, der er at give medlemmerne de bedst mulige betingelser for at dyrke motionsløb, triahlon og duathlon og skabe et godt klubliv.

Klubben indgår kun aftaler med private virksomheder, der har et værdigrundlag og et overordnet formål, der er i tråd med klubbens formål. Det er eksempelvis ikke muligt at indgå aftaler om markedsføring af virksomheder, der sælger tobak, alkohol eller lægemidler.

Sponsoraftaler
Sponsor har mulighed for placering af reklame på eksempelvis klubtøjet, i skriftligt reklamemateriale for de forskellige arrangementer, på banner i forbindelse med arrangementer eller på klubbens hjemmeside.

Sponsorater kan sammensættes på forskellig vis, som giver den enkelte sponsor den bedst mulige eksponeringsmulighed.

Sponsorater kan være i form af større eller mindre bidrag i forbindelse med arrangementer. Der kan være tale om økonomisk bidrag eller naturalier.
Sponsorater kan ligeledes være i form af køb af rullereklame på hjemmesiden.

Muligheden for at få reklame for et produkt eller et arrangement på hjemmesiden forudsætter, at firmaet støtter klubben ved én eller anden form for sponsorat. Sponsorerne kan ikke stille krav om nogen dress code for klubbens medlemmer.

Klubbens medlemmer har fri adgang til at anvende klubbens logo.

Indgåelse af sponsoraftaler
Der sondres mellem klubsponsorater, arrangementssponsorater og personlige sponsorater.

Det er kun bestyrelsen, der kan indgå aftaler om klub sponsorrater.

Klubbens udvalg og arrangørgrupper har ret til at forhandle og indgå bindende aftaler med arrangementssponsorer i forbindelse med afvikling af forskellige arrangementer.
Alle sponsoraftaler – der har en værdi for klubben på over 1.000 kr. - skal være skriftlige, så alle forpligtelser i aftalen er tydelig for begge parter.
 
Aftalen behøver ikke at være underskrevet af parterne. En elektronisk bekræftelse på aftalen er tilstrækkelig. Det samme gælder for fornyelse/forlængelse af tidligere indgået sponsoraftaler.

Alle medlemmer kan indgå aftaler om personlige sponsorater. Sådanne sponsorater er klubben uvedkommende.

Sponsorernes minimumsforpligtelse
Sponsorerne er forpligtet til at overholde de i aftalen indgåede forhold omkring levering af logo samt rettidig betaling af sponsoratet.

Sponsorerne må som udgangspunkt ikke have indflydelse på selve afviklingen og planlægningen af aktiviteten/arrangementet. Ved større arrangementer, som ligger udenfor det sædvanlige, har klubbens bestyrelse – efter en konkret vurdering af projektet - ret til at indgå særlige aftaler om afvikling sammen med større sponsorer, der samtidig får indflydelse på selve afviklingen.

Sponsorpleje
Sponsorer kan i forbindelse med afholdelse af vore stævner – som en del af sponsoraftalen – blive tilbudt forskellige modydelser, f.eks. et vist antal startnumre.

Koordinering af sponsoraterne
Til varetagelse af klubbens sponsorater udpeges en sponsoransvarlig, der samtidig er medlem af klubbens bestyrelse.

Alle sponsoraftaler fremsendes til den sponsoransvarlige, således at der kan laves et overblik over samtlige indgåede sponsorater i klubben. Der er udarbejdet en skabelon, der kan brugesved indgåelse af sponsoraftaler.
 
Denne skabelon findes her

Ikrafttræden
Denne sponsorpolitik er gældende for alle sponsoraftaler, der indgås efter den 1. juni 2014. Senest revideret på bestyrelsesmøde den 11.juni 2014.

 

SPONSORER